Maria Stærk Bjørn-Olsen
- Korleder for børnekor, Skolelærer
- Tidligere kursusdeltager
Med Signes værktøjer får man et dejligt, aktivt og glædesfuldt kor, hvor man samtidig kan se på børnene at de føler sig frie! Koret bliver levende på en hel naturlig måde.
Jeg så Signe Sørensen i nyhederne, da hun var med til at afholde Forårskoncerten på Herstedøster skole. Med det samme kunne jeg se, at det der skete på scenen var magisk. Børnene var glade, de bevægede sig livligt og sang af deres lungers fulde kraft. Det var utroligt at se så megen sangglæde, hos en helt almindelig skoleklasse. Derfor kontaktede jeg Signe og var så heldig, først at komme ind og observere hende en dag og senere var jeg så heldig at få lov at komme med på hendes AKS -kursus.
Pædagogikken er fri og samtidig samlende. Der er plads til at være et individ i koret, kombineret med en stærk fællesskabsfølelse. Signe ser børnene hvor de er, griber dem og får dem til at folde sig ud i et stort fællesskab, uanset niveau. Signes energi er vild. Hun er både sjov og energisk, men forstår på samme tid at skabe rolige, eftertænksomme stunder for koret, så man ikke kan andet end at følge hende!
Efter jeg har indført flere af hendes værktøjer i min korledelse, er stemningen bare blevet bedre! Eleverne er virkelig glade for at have en kormakker, og altid lidt spændt på hvem det bliver i dag. Det gør timen spændende… Og det er trygt at stå sammen med én kormakker i den store gruppe. Status 1,3 og fem virker bare med det samme. Børnene er med på at det er sjovt med først de lidt stille statusser og så giver de den bare gas på status 5! Så på rekordfart får jeg meget lyd på mit kor, samtidig med at koret hurtigt bliver en helhed. Med Signes værktøjer får man et dejligt, aktivt og glædesfuldt kor, hvor man samtidig kan se på børnene at de føler sig frie! Koret bliver levende på en hel naturlig måde.