Disse handelsbetingelser gælder for køb, tilmeldinger, medlemskaber og bidrag hos Set The Choir Free ApS, herunder køb af digitale produkter, adgang til digitale tjenester samt deltagelse i undervisning, kor, kurser, uddannelsesforløb og øvrige aktiviteter.
Ved at foretage et køb, tilmelde dig eller dit barn til en aktivitet, tegne et medlemskab eller foretage en donation accepterer du de handelsbetingelser, der gælder for den pågældende ydelse.
Sælger/Leverandør: Set The Choir Free ApS, CVR: DK-45920771.
Køber/Kunde/Deltager: Den person eller virksomhed, der foretager et køb, en donation, tegner et medlemskab eller tilmelder sig selv eller et barn til undervisning, kor, uddannelse eller anden aktivitet hos Set The Choir Free ApS.
Betaling kan ske via de betalingsmuligheder, der fremgår ved det enkelte køb eller den enkelte tilmelding, herunder betalingskort, MobilePay, Apple Pay, Google Pay, bankoverførsel eller faktura.
Ved onlinebetaling trækkes betalingen i forbindelse med transaktionen i overensstemmelse med de oplysninger, der gives ved købet. Ved betaling via faktura fremgår betalingsfristen af den fremsendte faktura.
Alle priser vises som standard i danske kroner (DKK) og er inklusive moms, medmindre andet er angivet.
Donationer betragtes som frivillige bidrag og er ikke momspligtige.
Donationer foretaget via vores hjemmeside betragtes som frivillige bidrag til støtte for Set the Choir Free. Donationer kan ikke refunderes, når betalingen er bekræftet.
Produkter: Noder, undervisningsmateriale og andet downloadbart indhold.
Levering: Leveres straks efter køb via e-mail eller downloadlink.
Fortrydelsesret: Den 14-dages fortrydelsesret gælder ikke, når du har fået adgang til det digitale produkt, forudsat at du ved købet har givet udtrykkeligt samtykke til, at leveringen kan påbegyndes med det samme, og at din fortrydelsesret dermed bortfalder.
Ikke-returret: Digitale produkter kan ikke returneres.
Tjeneste: Medlemskab af Set the Choir Free’s undervisningsplatform, som giver adgang til onlineundervisning, ressourcer og digitalt indhold.
Fakturering: Abonnementer faktureres løbende (månedligt eller årligt, afhængigt af det valgte abonnement).
Opsigelse: Du kan til enhver tid opsige dit abonnement. Opsigelsen træder i kraft ved udgangen af den aktuelle betalingsperiode, og du har adgang indtil da.
Fortrydelsesret: Den 14-dages fortrydelsesret gælder fra købstidspunktet for et medlemskab. Hvis du får adgang til det digitale indhold umiddelbart efter købet, bortfalder fortrydelsesretten, når leveringen er påbegyndt, og samtykke er givet.
Fornyelser: Abonnementet fornyes automatisk, medmindre det opsiges før fornyelsesdatoen. Vi kan som en service sende en påmindelse inden fornyelsen, men det er dit eget ansvar at opsige abonnementet inden fornyelsesdatoen, hvis du ikke ønsker at fortsætte. Vi anbefaler, at du laver en personlig kalendernotits som påmindelse om fornyelsesdatoen.
Ansøgning om optagelse på Den Frie Korlederuddannelse er ikke bindende. Optagelse er først gældende, når ansøgeren har modtaget skriftlig bekræftelse fra Set The Choir Free ApS og har gennemført betaling i henhold til den valgte betalingsmodel.
Set The Choir Free ApS forbeholder sig ret til at afvise ansøgere, hvis uddannelsen vurderes ikke at være det rette match for ansøgerens erfaring eller arbejdsområde.
Uddannelsen gennemføres ved tilstrækkeligt deltagerantal. Hvis uddannelsen aflyses af Set The Choir Free ApS, tilbagebetales alle indbetalte beløb fuldt ud.
Den Frie Korlederuddannelse kan udbydes i forskellige uddannelseslinjer. Uddannelsens indhold og undervisningsform afhænger af den valgte linje. Den fysiske linje omfatter fysisk fremmøde på de annoncerede undervisningsmoduler, mens Onlinelinjen giver adgang til optagelser af disse moduler. Det konkrete indhold og omfang for den enkelte linje fremgår af uddannelsens beskrivelse på hjemmesiden ved tilmelding.
Prisen for uddannelsen fremgår af hjemmesiden.
Betaling kan ske enten som fuld betaling ved optagelse eller som ratebetaling i fire lige store rater.
Ved ratebetaling forpligter deltageren sig til betaling af det samlede uddannelsesforløb. Manglende deltagelse eller afbrydelse af uddannelsen fritager ikke for betaling af resterende rater.
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) inklusive moms, medmindre andet er oplyst.
Efter uddannelsens start ydes der ikke tilbagebetaling ved afbrydelse af forløbet.
Pladsen kan efter skriftlig aftale med Set The Choir Free ApS overdrages til en anden deltager.
Betaling refunderes ikke ved sygdom, ferie, arbejdsmæssige forhold eller andet fravær fra fysiske undervisningsmoduler, onlineundervisning, Q&A-sessioner, kormakkeraktiviteter eller øvrige dele af uddannelsen.
Hvis en deltager er forhindret i at deltage i et modul, vil eventuelt undervisningsmateriale og optagelser blive gjort tilgængelige i det omfang, det er muligt.
Set The Choir Free ApS forbeholder sig ret til at foretage nødvendige ændringer i undervisere, program, datoer, lokationer eller undervisningsform.
Ved væsentlige ændringer vil deltagerne blive informeret hurtigst muligt.
Deltagelse på uddannelsen giver ret til et diplom for den valgte uddannelseslinje, forudsat at uddannelsens krav til deltagelse og gennemførelse er opfyldt.
Diplomet dokumenterer gennemførelse af uddannelsen og giver ikke ret til at anvende beskyttede titler eller betegnelser ud over dem, der fremgår af diplomet.
Der kan i forbindelse med uddannelsen anvendes videooptagelser af undervisningssituationer som en del af undervisningen, den faglige sparring og deltagernes læring.
Hvis en deltager selv deler videooptagelser fra sit eget kor eller sin egen undervisning, er deltageren ansvarlig for at have de nødvendige tilladelser og samtykker fra de personer, der medvirker i materialet, herunder eventuelle forældre eller værger.
Materiale, som deltagere deler i forbindelse med uddannelsen, må ikke kopieres, offentliggøres eller deles uden for uddannelsens rammer uden særskilt tilladelse.
Set The Choir Free ApS kan ikke holdes ansvarlig for deltageres indirekte tab, herunder driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller lignende som følge af deltagelse i eller aflysning af uddannelsesaktiviteter.
Personoplysninger behandles i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning og virksomhedens privatlivspolitik.
Oplysninger anvendes alene til administration af uddannelsen og videregives ikke til tredjepart uden lovligt grundlag eller samtykke.
Tilmelding til Det Frie Børnekor sker via hjemmesiden. Ved tilmelding reserveres en plads til barnets gratis prøveperiode.
Alle nye børn tilbydes en gratis og uforpligtende prøveperiode på tre kortimer. Efter prøveperiodens afslutning beslutter forældrene, om barnet skal fortsætte som medlem af koret. Ønsker barnet ikke at fortsætte, ophører tilmeldingen automatisk, og der opkræves ingen betaling.
En korsæson består af ca. 38 undervisningsuger.
Det ordinære kontingent udgør 1.800 kr. pr. halvår og opkræves med forfald den 1. september og den 1. februar.
For børn, der starter ved sæsonens begyndelse og fortsætter efter den gratis prøveperiode, udgør den første betaling 1.600 kr. med forfald den 1. oktober. Beløbet dækker de resterende 16 kortimer frem til den ordinære betalingsdato den 1. februar. De tre gratis kortimer indgår ikke i betalingen.
Ved opstart senere i sæsonen beregnes kontingentet som 100 kr. pr. resterende kortime frem til næste ordinære betalingsdato. Den gratis prøveperiode indgår ikke i beregningen.
Kontingent faktureres elektronisk til den e-mailadresse, der er oplyst ved tilmeldingen. Betalingsfristen fremgår af den fremsendte faktura.
Hvis kontingentet ikke betales rettidigt, forbeholder Set The Choir Free ApS sig retten til at suspendere eller ophæve barnets medlemskab, indtil betaling har fundet sted.
Medlemskabet fortsætter automatisk fra betalingsperiode til betalingsperiode, medmindre det opsiges skriftligt.
Udmeldelse skal ske senest 14 dage før næste betalingsdato, som er den 1. september eller den 1. februar. Udmeldelse kan ske skriftligt via e-mail eller via en elektronisk kontakt- eller udmeldelsesmulighed, som Set The Choir Free ApS stiller til rådighed.
Betalt kontingent refunderes ikke ved udmeldelse eller ved barnets sygdom, ferie eller øvrige fravær i en igangværende betalingsperiode.
Der ydes ikke refusion eller erstatningsundervisning ved barnets sygdom, ferie eller øvrige fravær.
Hvis en kortime må aflyses som følge af sygdom hos korlederen, force majeure eller andre uforudsete omstændigheder, informeres forældrene hurtigst muligt.
Enkelte aflysninger giver ikke ret til refusion eller erstatningsundervisning. Ved længerevarende aflysninger forbeholder Set The Choir Free ApS sig retten til at tilbyde en rimelig kompensation.
Undervisningen i Det Frie Børnekor indgår som en del af den fortsatte udvikling og formidling af den trivselsbaserede korledelsesmetode Sæt Koret Fri.
Der kan derfor fra tid til anden blive optaget foto- og videomateriale under korets aktiviteter til brug i undervisning af korledere samt til information og markedsføring af Sæt Koret Fri og Det Frie Børnekor.
Foto- og videomateriale anvendes kun med forældrenes forudgående samtykke. Samtykket er frivilligt og kan til enhver tid tilbagekaldes ved skriftlig henvendelse til Set The Choir Free ApS. Tilbagekaldelsen gælder fremadrettet og har derfor ikke betydning for materiale, der allerede er offentliggjort eller anvendt.
Forældre/værger er ansvarlige for, at de kontaktoplysninger, der er oplyst ved tilmeldingen, er korrekte og løbende holdes opdaterede.
Forældre/værger er selv ansvarlige for, at barnet er tilstrækkeligt forsikret under deltagelse i korets undervisning, arrangementer og øvrige aktiviteter.
Set The Choir Free ApS forbeholder sig retten til at ændre kontingent, undervisningstider samt nærværende medlemsbetingelser med rimeligt varsel. Væsentlige ændringer meddeles skriftligt til medlemmerne.
Dette afsnit gælder alene ved køb af fysiske varer. Regler vedrørende digitale produkter, medlemskaber, undervisning, uddannelsesforløb og koraktiviteter fremgår af de relevante afsnit ovenfor.
Efter den danske købelov har du en lovbestemt reklamationsret på 2 år til at gøre krav gældende ved fejl eller mangler ved fysiske varer. Denne reklamationsret dækker fejl, der skyldes fejl i materialer eller produktion.
Den lovbestemte reklamationsret er ikke det samme som en kommerciel garanti. Vi tilbyder ikke nogen særskilt kommerciel garanti, medmindre det udtrykkeligt er angivet.
Din reklamationsret omfatter ikke:
Hvis du ønsker at gøre brug af dine reklamationsrettigheder eller klage over dit køb, bedes du kontakte os på e-mail: contact @ setthechoirfree.com
Klagen skal ske inden for en “rimelig tid” efter, at fejlen er opdaget. En klage inden for to måneder efter opdagelsen anses altid for at være rettidig.
Dine rettigheder ved fejl og mangler følger i øvrigt den til enhver tid gældende danske forbruger- og købelovgivning.
Donationer: Kan ikke refunderes.
Digitale produkter: Kan ikke refunderes, når først adgang til det digitale produkt er givet.
Medlemskaber: Hvis du opsiger dit abonnement, gives der ikke refusion for den igangværende betalingsperiode, men du bevarer adgang til medlemskabet indtil periodens udløb.
Undervisning, kor, kurser og uddannelsesforløb: Her gælder de særlige regler om afmelding, udmeldelse, fravær og tilbagebetaling, som fremgår under den enkelte aktivitet ovenfor.
Fysiske varer (hvis tilbudt): Refusioner behandles inden for 14 dage efter modtagelse af den returnerede vare, forudsat at varen returneres i original stand.
Refunderinger sker altid med samme betalingsmetode som ved det oprindelige køb, medmindre andet er aftalt.
Set the Choir Free er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder men ikke begrænset til tabt fortjeneste, driftstab eller tab af data.
Deltagelse i undervisning, kor, kurser, uddannelsesforløb og øvrige fysiske aktiviteter sker under almindeligt eget ansvar. Set The Choir Free ApS er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler og kan ikke ved disse handelsbetingelser fraskrive sig ansvar, hvor dette følger af ufravigelig lovgivning.
Set The Choir Free ApS er ikke ansvarlig for bortkomne eller beskadigede personlige ejendele, medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler.
Der kan forekomme midlertidige afbrydelser i adgangen til digitalt indhold, medlemsplatformen eller hjemmesiden. Vi vil bestræbe os på at afhjælpe sådanne afbrydelser hurtigst muligt.
Enhver tvist mellem køber/donor/abonnent/deltager og Set the Choir Free, som ikke kan løses i mindelighed, skal afgøres efter dansk ret ved de danske domstole. Det aftalte værneting er Københavns Byret, medmindre tvingende forbrugerbeskyttelseslovgivning foreskriver andet.
Vi opfordrer altid til, at du kontakter os først, så vi sammen kan prøve at finde en løsning. Hvis vi ikke kan løse sagen, har du følgende formelle klagemuligheder afhængigt af, hvor du bor:
I Danmark: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.
I EU: Forbrugere bosiddende i et andet EU-land kan også indgive deres klage via EU-Kommissionens online klageportal: https://consumer-redress.ec.europa.eu/
Uden for EU: Kunder bosiddende uden for EU har ikke adgang til disse klageinstanser. Eventuelle tvister skal derfor afgøres efter dansk ret ved de danske domstole.
Disse vilkår og betingelser blev senest opdateret: 16. September 2026
Af Signe Sørensen / Set The Choir Free ApS.
SætKoretFri.dk
SetTheChoirFree.com