Tak til alle de børn og unge, som gennem årene har sunget sammen med Signe.
I har med jeres nysgerrighed, mod, kreativitet og medskabelse været helt afgørende for udviklingen af Sæt Koret Fri-metoden. Det er i mødet med jer, at idéerne er opstået, blevet afprøvet og har fået liv.
En særlig tak til jer, der har givet tilladelse til, at billeder og videoer fra vores fælles korarbejde må deles og bruges til formidlingen af Sæt Koret Fri. Jeres bidrag gør det muligt at inspirere andre korledere og undervisere og bringe metoden videre til nye generationer.
Tak for tilliden. I bor i hjertet af metoden.
Dernæst skal der lyde en særlig tak til Mariagerfjord Kulturskole for tilladelsen til at dele billeder og videoer fra perioden 2007–2015, hvor Signe Sørensen var ansat som korleder og kunstnerisk leder af Mariagerfjord Korskole.
Det var i disse år, at metoden Sæt Koret Fri tog sine første vigtige skridt. Med stor taknemmelighed anvendes materialet i dag til at formidle Sæt Koret Fri.
Tak!
En stor tak til alle de korledere, undervisere, skoler, kirker, kulturinstitutioner, kunstnere og samarbejdspartnere, som gennem årene har været en del af Signes arbejde og udviklingen af Sæt Koret Fri.
Tak til jer, der har åbnet dørene, stillet spørgsmål, udfordret idéer og bidraget med faglig sparring, praktisk hjælp og opmuntring.
Jeres engagement har været med til at forme og udvikle Sæt Koret Fri og bringe metoden ud i verden.
Tak!
I Sæt Koret Fris opstartsfase har en lang række mennesker valgt at støtte projektet økonomisk. Det har haft stor betydning for vores mulighed for at udvikle og virkeliggøre visionen om Sæt Koret Fri.
Vi er dybt taknemmelige for hvert eneste bidrag – stort som småt – og for den tillid, I har vist projektet.
En særlig tak skal lyde til følgende bidragsydere, som har valgt at støtte med et større beløb, og som derfor har fået en særlig plads her på siden:
Vores særlige sponsorer:
B. & L. Sørensen • Kirsten Lauridsen • Laila Høgild Nielsen • Lars Ole Bonde • Lene Martinsen • Ole Kjær • Rose Marie Kroner • Anonym sponsor • Stefan S. • Torstein Danielsen • Vejgaard Kirke • Villads Kløve
Jeres støtte har været med til at give Sæt Koret Fri en stærk begyndelse og skabe grundlaget for den videre udvikling.
Tak!